Det murrer i maven og trækker om i lænden og ned i benene eller det føles som alle indvolde er ved at slå knude på sig selv. De pokkers menstruations smerter som gør at du ikke føler dig oplagt overhovedet eller må lægge dig syg og fylde dig med smertestillende piller. 

Hvis du lider af menstruationssmerter er du absolut ikke den eneste. Op mod 80% af alle kvinder lider i større eller mindre grad af det og det kan være en ny følgesvend når du går ind i præmenopausen – altså tiden før overgangsalderen.

Når du har menstruationssmerter kan det være svært at fokusere og udføre dit arbejde eller i det hele taget bare at være i sin krop og derfor tænker jeg at du sikkert også har prøvet at tage smertestillende medicin. Det hjælper ofte godt og hurtigt MEN almindelig håndkøbsmedicin er ikke det sundeste valg. Det kan skabe meget ravage i dit tarmsystem. Især stoffer som Ipren/Ibuprofen (NSAID) kan både påvirke slimhinden i tarmene og ændre bakteriefloraen, hvilket kan påvirke en hel række fordøjelsesmæssige processer.

I dagens blog indlæg vil jeg dog tippe dig om alternativer til håndkøbsmedicin da der findes mange naturlige måder at lindre dine smerter på. Årsagen til at du har smerter skyldes, at der er krampe i de arterier som skal afstøde livmoderslimhinden. Disse kramper gør at der opstår iltmangel i de små bitte arterier og det gør ondt. Derfor handler mange af de naturlige tip om hvordan du mindsker kramperne så smerten slipper. Der kan være flere årsager til at du får disse kramper og det kommer jeg ind på i et senere indlæg. Nu er det nemlig førstehjælp det handler om.

Så her kommer mine bedste naturlige råd til at lindre dine menstruations smerter HER og NU:

Varme

Varme virker afslappende og da dine smerter skyldes at arterierne i din livmoder trækker sig sammen og skaber iltmangel er afslapning lindrende.

Det kan fx hjælpe med et varmt karbad med epsom salt. Du kan også bruge en varmepude

Massag

Blid massage på maven kan have stor effekt især hvis du massere med lavendel olie. Lavendel virker nemlig beroligende og aflslappende. Jeg er ret begejstret for Weledas Relaxing Body Oil.

Orgasme

Selvom dine tanker nok ikke går på sex når du har ondt, så får en orgasme din livmoder til at trække sig sammen og de sammentrækninger kan få de små blodkar som kramper, til at slappe af. Super effektivt.

Yoga

Yoga kan være godt til at få ro i kroppen og der findes endda specifikke yoga øvelser som kan lindre menstruations smerter.

Jeg er ret vild med Adrienne og hun har en yoga video specielt til mens smerter. Se den HER

#1 Søvn og hvile

At give kroppen lov til at hvile er også vigtigt. Måske har du allerede lagt mærke til at dine menstruationssmerter er værrer i de perioder hvor du har travlt og er stresset. Jeg plejer at sige, at menstruations smerter er en slags GPS for om vi har glemt os selv lidt for meget. Kroppen minder dig om at passe på dig selv.

#2 Akupressur

Både akupressur, zoneterapi og akupunktur er godt mod menstruationssmerter.

Denne video viser dig 3 effektive akupressur punkter. Se den HER

#3 Væske

Sørg for at drikke rigeligt og helst vand. Urtete er også godt eller ingfær infusionen som du ser nedenfor. Er du dehydreret kan det nemlig øge tilbøjeligheden til kramper i livmoderen.

#4 Drik ingefær infusion

Ingefær virker antiinflammatorisk og mindsker mængden af prostaglandin som er årsagen til at der er krampe og dermed smerter i din livmoder. Riv 1 spsk fuld frisk ingefær og hæld ca en ½ L kogende vand over. Lad det trække i 10 min og si ingefæren fra. Drik denne herlige drik indtil du mærker lindring. Du kan evt smage den til med lidt honning og citron.

#5 Riscinus olie omslag

Riscinus olie har mange gode egenskaber bla. at reducere inflammation. Det kaldes også for amerikansk olie og er en lidt tyktflydende olie så den er ikke super god at massere med men fantastisk til at fjerne arvæv, cyster og fibromer. Du skal bruge en klud – gerne i flonnel hvis du har. Kluden skal ligge i olien og være gennemblødt. Fold kluden og vrid overskydende olie forsigtigt ud. Læg kluden på den nederste del af maven – der hvor du mærker smerter. Læg derefter et stykke plastik fx en frysepose hen over kluden og dernæst en håndklæde. Til sidst lægger du en varmepude over. Lig med dette omslag i en hal time. Du kan genbruge kluden ved at lægge den i en frysepose og fryse den ned indtil du får brug for den igen.

#6 Magnesium

Magnesium er et tilskud som også virker afslappende – drik 1-2 tsk PlantForce magnesium i et glas vand (og gør det gerne dagligt da mange kvinder mangler magnesium)

 

Det er altid bedst at forebygge og der er virkelig mange ting du kan gøre for helt at slippe af med menstruations smerterne. Jeg skal nok tippe dig om hvordan du gør det i et senere blogindlæg – men det handler blandt andet om stress reduktion, at spise antiinflammatorisk da menstruations smerter i høj grad handler om inflammation og for højt niveauer af prostaglandiner i din krop, blodsukker regulering og regelmæssig motion og flere forskellige kosttilskud da menstruations smerter også kan skyldes at du mangler næringsstoffer som fx magneisum og B vitaminer.