Menstruationssmerter, hører det ikke fortiden til og er det ikke kun bøvl som unge kvinder har?

Nope, faktisk er der rigtig mange kvinder i præmenopausen der begynder at oplever igen og det skyldes bl.a. de hormonelle forskydninger der kan opstå i din overgangsalder. Men det er stadig ikke normalt selvom mange kvinder oplever det.

Du er ikke skabt til at have smerter under din menstruation eller sagt med andre ord selvom det opfattes som normalt så er det ikke meningen at du skal have ondt hver måned. Som med mange andre af de gener og ubehag vi kvinder kan opleve i forbindelse med vores cyklus og hormoner, så er dine smerter et symptom på en ubalance i din krop. Det betyder at når du får genoprettet balancen så kan du slippe af med smerterne.

Hvad skyldes menstruationssmerter?

Helt kort fortalt så er menstruationen den periode af din cyklus, hvor slimhinden inde i din livmoder udstødes. Det lyder måske lidt mærkeligt at man udstøder slimhinde men det bliver din livmoder nød til, for at slimhinden ikke skal vokse sig enorm. Din livmoders funktion er at skabe en næringsrig hule for en graviditet og din krop forbereder sig troligt hver måned på, at der kommer et befrugtet æg ind og sætter sig fast i livmoderen. Når det ikke sker, må livmoderen skille sig af med al det væv som det har opbygget op til ægløsningen. Livmoderen skiller sig af med slimhinden ved at små blodkar inde i livmoderen trækker sig sammen hvilket gør, at der opstår blødning og at vævet stødes væk. Det er det du ser som menstruations blødningen. For at blodkarrene kan trække sig sammen udskilles der prostaglandiner.

Kvinder som har menstruationssmerter har et højere indhold af prostaglandiner i livmoderens slimhinde. Hvis man har høje niveauer af dette stof eller andre “inflammations stoffer” kan der opstå smertefulde kramper og dermed iltmangel i vævet. Det er det du mærker som menstruationssmerter.

Men hvorfor han man så mere prostaglandin ?

Infla- hva for noget?

Prostaglandiner hænger sammen med inflammation. Inflammation er en slags betændelsetilstand inde i din krop. Det er en slags infektion men ikke som du kender den fra fx et inficeret sår i huden. Inflammation er i udgangspunktet godt og en måde hvor din krop bekæmper virus og bakterier. Denne form for inflammation er en akut form som fx kan opstå i et led som er blevet overanstrengt. Når kroppen er på konstant overarbejde ved at du fx spiser kost med meget sukker, kulhydrater, transfedt, færdiglavet mad, udsættes for diverse toxiner i miljøet så overaktiveres immunforsvaret og der kan opstå en mere kronisk form for inflammation. Inflammation kan også opstå, hvis du har allergier/intolerancer, hvis du er stresset og har det som kaldes insulin resistens (blodsukker ubalancer) og ikke dyrker motion. Overvægt er også en hyppig årsag til inflammation.

What to do?

Vejen til et liv uden menstruations smerter går derfor på at mindsk inflammation i din krop. Det betyder i praksis at du skal justere dine kostvaner, dine stress niveauer og din livsstil. Det kan godt virke en kende uoverskueligt – i know – og det er også derfor det kan være godt at få hjælp og at få en skræddersyet plan.

Men du får her mine bedste råd til at komme i gang med at blive helt fri for menstruationssmerter:

#1 Spis antiinflammatoriskt

Antiinflammatorisk kost er bl.a.: fuldkorn (fx brune ris, havregryn), sunde fedtstoffer  som kokosolie, smør og olivenolie, løg, hvidløg, gurkemeje, ingefær, linser, bønner, grøntsager, frugt, nødder og frø, bær, avocado, fede fisk (omega 3). Undgå sukker, hurtige kulhydrater, færdigmad, kaffe, transfedt og for nogle er det også godt at undgå gluten og mælk

#2 Drik hver dag mindst 1½ liter vand

#3 Tag tilskud

En god kvalitet multivitamin (fx OmniminPure), omega 3 (Nordic Naturals Codliver oil), D-vitamin, Q10, Magnesium (PlantForce), probiotika fx BioKult. Dette er basis og det kan være en ide at supplere med andre tilskud men det kræver en individuel vurdering.

#4 Hormonbalancerende massage

Massagen øger blodgennemstrømningen i hele dit underliv og hjælper dit system med at komme af med affaldsstoffer som kan være med til at skabe inflammation. Du kan læse mere om massagen HER og du kan lære at give dig selv massagen.

#5 Stress reducering

Stress er en stor synder når det gælder mange ubalancer og stress spiller også en stor rolle ved menstruationssmerter og inflammation. Derfor er det helt afgørende at du finder ud af hvilke stressorer der er i dit liv og finder løsninger til at reducere din stress.

#6 Meditation

Da stress er en af de store årsager til inflammation er teknikker der virker afslappende også godt mod menstruationssmerter. Der findes mange meditationer på nettet og på diverse apps og du kan også hente en gratis hormonbalancerende meditation ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

#7 Motion

Motion mindsker inflammation og stress. Jeg taler ikke om høj intensitets træning eller marathon derimod moderat motion. Hvis du er meget stresset kan gåture være det bedste sted at starte. Yoga er min egen favorit.

#8 Akupunktur

Akupunktur har mange gode egenskaber og kan hjælpe kroppen tilbage i balance på mange måder

Iøvrigt kan du finde Her og Nu hjælp til menstruationsmerter hvis din næste menstruation er smertefuld. Det kan tage lidt tid for kroppen at komme i balance selvom min erfaring er, at du ret hurtigt vil mærke forbedring ved at følge disse råd.

Andre årsager til menstruationssmerter

Kraftige blødninger og menstruationssmerter kan også skyldes fibromer (muskelknuder i livmoderen), endometriose (livmoderslimhindevæv udenfor livmoderen), cyster på æggestokkene og infektion. Derfor er det en god ide at søge læge, hvis du bliver ved med at have smerter, oplever ændringer i dine menstruationssmerter og/eller har kraftige blødninger.

Mange hilsner fra

 

PiaMaria